Årets gang
I løbet af året har vi forskellige traditioner og spændende aktiviteter. Læs her hvordan årets gang er i institutionen.
Læringshuset har løbende forskellige temaer og emner, som vi tager op. Nogle af dem følger årets gang ift. højtider, f.eks. fastelavn eller eid, eller årets gang og naturen, f.eks. spiring i foråret.
Læringshuset åbnes på tværs af huset, så både børn i vuggestuen, vuggehaven og børnehaven er samlet. Efterfølgende går vi til hver sin afdeling af huset.
Der vil hele dagen være mulighed for at lave diverse lege og projekter både indendørs og udendørs.
Hver uge undersøger vi temaer og emner, som børnene får lov at være nysgerrige på. Mange af dagens aktiviteter foregår på børnenes initiativ, da vi følger børnenes interesse og er nysgerrige sammen med dem undervejs.
Børnene tilbydes mad til formiddag, frokost og eftermiddag. Derudover bliver børnene i vuggestuen og vuggehaven puttet til lur. Der er også mulighed for at sove eller hvile i børnehaven, hvis børnene har behov for det.
I Læringshuset arbejder vi med projektbaseret læring, i Høje-Taastrup Kommune kaldt LAHOPL-forløb. LAHOPL står for:
- L = Lange
- A = Autentiske
- HO = Hands-On
- P = Projektbaserede
- L = Læringsforløb
LAHOPL er en metode, der skal give børnene mulighed for at komme hele vejen rundt om et tema, hvor de eksempelvis både synger, leger og hører historier om en bager. De får ligeledes lov til selv at bage boller, besøge en bagerbutik i nærområdet og så videre. På den måde kan børnene både se, smage, dufte, røre og opleve et tema igennem i længere periode.
Læringshuset er et helt nyt hus, og vi har ikke mange traditioner endnu. Vi glæder os til at udvikle dem sammen.